Den voksne stueflue (ca. 5-8 mm lang) og farven er grålig. Som alle fluer har den et par vinger og en krop der er delt i tre: hoved, bryst og bagkrop.
Stuefluens store øjne, der fylder det meste af hovedet. Øverst på hovedet har den desuden tre små ekstra øjne, der sidder i en trekant på en skinnende plade. Fra pladen strækker den såkaldte pandestribe sig frem mellem de store øjne. Hunnens pandeplade er dobbelt så bred som hannens, så det er en nem måde at kende forskel på hanner og hunner. Forrest på hovedet sidder to korte følehorn, der består af tre led. På hovedets underside sidder sugesnablen.
Brystet er gråt med 4 lige brede mørke striber på langs ad ryggen. Brystet består af tre sammensmeltede led. De to vinger sidder på det midterste led, og på tredje led skjult under vingerne sidder to små kølleformede legemer kaldet svingkøllerne. Under flyvningen svinger de i takt med vingerne og hjælper fluen med at holde balancen. Vingerne er næsten klare med et ribbenet der er karakteristisk ved, at den fjerde længderibbe bøjer skarpt opad mod enden af vingen, så den næsten møder ribben foran den.
Bagkroppen har gullige sider på den øverste halvdel, mens den bageste del er brun-sort, og en mørk linie går ned langs midten af ryggen. Benene er sort-brune. Overfladen af kroppen er overalt dækket af hår og børster. De fleste hår er sansehår, som fluen kan føle og ”smage” med, mens børsterne er beskyttelse for sansehårene.
Den voksne stueflue foretrækker temperaturer på ca. 35° C. og en høj luftfugtighed. Derfor ser man dem især om dagen ofte sidde på dyrene eller de nærmeste skillevægge, stolper eller omkring fodertruget. Når det bliver mørkt søger de derimod højere op ad vægge, stolper og andre lodrette flader i stalden og sætter sig til hvile. Denne adfærd hænger sandsynligvis sammen med at fluen ikke kan orientere sig når det er mørkt, og dermed føler sig mindre udsat for fjender når den sidder højt til vejrs. Fluer flyver ikke, hvis der ikke er lys nok til at de kan se, det er også forklaringen på, at man ikke blive generet af fluer så længe det er mørkt.
Den voksne stueflue lever fortrinsvis af sukker, men hunfluen skal også have protein for at kunne lægge æg. Fluerne spiser af husdyrernes foder, men sutter også sved, sekret og mælk på dyrene.
De fleste fluer bliver i det område, hvor de er klækket. Stuefluen kan dog godt flyve flere km. væk fra det sted, hvor de er klækket, og dermed være årsag til smittespredning og gener hos andre. Hvor langt den kan flyver afhænger af temperatur, vindretning, bevoksning og andet i området omkring udklækningsstedet.
