
Den samlede livscyklus for stuefluen (fra æg til voksen) er ca. 7 – 10 dage om sommeren i varme tempererede områder. Udviklingnstiden på hvert stadie er meget afhængig af temperaturen. Ofte er temperaturen i det forrådnende og gærende medium, hvor larven lever, betydelig højere end lufttemperaturen, så udviklingen foregår meget hurtigere end forventet ud fra de klimatiske betingelser. Nedenfor i tab. 1 er angivet nogle typiske tidsintervaller for stueflluens livscyklus ved forskellige temperaturer.
| Temperatur °C |
Gennemsnitligt antal dage |
Dage |
| 16 |
44,8 |
40 - 49 |
| 18 |
26,7 |
23 - 30 |
| 20 |
20,5 |
19 - 22 |
| 25 |
16,1 |
14 - 18 |
| 30 |
10,4 |
9 - 11 |
| 35 |
7,0 |
6 - 8 |
Ud af den samlede fluepopulation i en stald udgør den voksne flue kun ca. 20%. De 80% af fluerne findes i gødningen som æg, larver eller pupper.
|